Besøgstjenesten


Gå til indhold

Vester Mølle

Udflugt

Sommerudflugten i 2012 gik til Vestermølle ved Skanderborg, men inden man nåede dertil, viste chauffør Ole os en smuk rute, han havde fundet i den Østjyske natur. Vejret viste sig fra den rimelige side: ingen regn - ingen sol, men med opklaring ud på eftermiddagen.
Vi forlod Sognegården og kørte gennem Blegind, Tiset, Mårslet, Vilhelmsborg og videre til Norsminde, hvor vi holdt et kort øjeblik, hvor vi fik nogle facts om englændernes hærgen i området. Ole underholdt med flere anekdoter om svenskekrigene, der havde tømt mange kirker på den rute, han havde valgt. Over Saksild og Odder ankom vi til Vestermølle med et brag, idet bussen sad fast, da den kørte opad. Krogen ramte asfalten - så nu var gode råd dyre. Men da vi kom tilbage fra den dejlige middag, havde Ole og hans chef samt et par donkrafte fået bussen fri!
Efter en kort rundtur, hvor vi så den fine riddersal, kørte vi til Ejer Bavnehøj, og efter kaffen gik det mod Hørning, hvor vi ankom ved 17-tiden efter en dejlig tur.

Tekst og billeder: Mogens Krüger.

Se flere billeder fra turen klik HER

Forside | Velkommen | Ældre hjælper Ældre | Hvordan får jeg besøg? | Information | Artikler | Udflugt | Julekomsammen | Video | Nytårskur | Site Map


Retur til indhold | Retur til hovedmenu